En af de nye muligheder i Tinget er, at du kan lave noter i de enkelte filer. (Gælder kun på iPad. noterne VISES også på PC)
Når du har klikket på en fil og fået den vist, kan du klikke på den lille blyant øverst til højre (ved siden af "Done").
Så åbner der sig en værktøjslinje i bunden. Her kan du vælge hvilken pen du vil bruge. Der er både penne til at skrive med, til at fremhæve med og til at vælge med (f.eks. hvis du vil slette noter i et område).
Ligeledes kan du vælge penfarve, og ved at klikke på den valgte pen, får du mulighed for at vælge farveintensitet og pen-tykkelse.
Hvis du har en Apple-pencil, kan du bruge den til at skrive/tegne med. Ellers kan du slå "Tegn med finger" til, og bruge din finger til at skrive med.
Du kan også tekstbokse, hvor du kan bruge tastaturet til at skrive med.
Klik på +'et i værktøjslinjen og vælg "Tekst". (Du kan også herfra indsætte figurer, firkanter, cirkler, talebobler og pile)
Så indsættes der en tekstboks, som du selv kan redigere. Klik på tekstboksen og vælg "Rediger".
Hvis du vil ændre skrifttype, farve eller størrelse, skal du vælge tekstboksen, og derefter bruge værktøjerne i værktøjsbjælken.
Når du klikker på "Done", vil du få gemt din egen udgave af filen, som indeholder dine noter.
Og næste gang du åbner denne fil, vil du få vist din egen udgave af den.
Skulle der i mellemtiden være kommet en ny version af filen (typisk et omtryk eller en ny version af en udvalgsdagsorden), vil du få valget mellem at få vist den nye version eller din egen.
Hvis du vælger at få vist den nye version, vil du stadig have adgang til din egen version, medmindre du laver noter i den nye version. I så fald vil den gamle fil med dine noter blive erstattet ef den nye version med dine noter.